Foredrag – litteratur, kunst og kultur

Jeg har afholdt over 300 foredrag og kan tilbyde følgende.

Ud over de 26 temaer, du kan se her, tager jeg også imod relevante bestillinger af foredrag med andre vinkler.

Lykkejægeren Per – Ørneflugt og sjælekamp i en brydningstid. Henrik Pontoppidans Lykke-Per, 1898-1904.
Det skal handle om en af Danmarks største og mest elskede klassikere overhovedet. Her males der på det helt store lærred, vi møder at bredt spektrum af tidens mennesker og færdes i forskellige miljøer: lige fra Københavns moderne storbyvrimmel til rolig dansk hygge på landet og sjælekampe på en øde bjergside i Alperne. Vi er ved århundredskiftet 1800-1900, en brydningstid hvor mange kampe udkæmpes: i samfundet og i mennesket. Og Per er et moderne splittet menneske der prøver at bryde fri fra barndomshjemmets snævre, kristne, mørke ramme og nå over på tilværelsens solskinsside og finde svaret på spørgsmålet: Hvad er et menneske? Er Per en muldvarpemand, der ikke tåler lyset, eller er han formet af den stærke muldjordskraft og kan bryde igennem og sejre?

Haruki Murakamis magiske realisme
I denne populære japanske forfatters forfatterskab finder vi mange former for mystiske grænseoverskridelser: mellem identitet og verden, sjæle imellem, mellem sjæl og krop og mellem denne og andre verdener. Med udgangspunkt i værket Kafka på stranden ser vi nærmere på den særlige form for magisk realisme, vi finder hos den japanske forfatter, og på hvorfor han og genren er så populær i disse år. Bogen indeholder både talende katte, sexscener med spøgelser og en skurk ved navn Johnny Walker, den indeholder både typiske japanske træk og er samtidig en tydeligt vestlig inspireret bog.

Kun med hjertet ser man godt. Antoine de Saint-Exupérys Den lille prins
Tag med den lille prins, som er landet på jorden for at finde en ven, på rejse rundt i universet i en fortælling om alt det, der er vigtigt: livet, døden, kærligheden, omsorgen for det nære. Den lille prins er en af verdens mest læste børnebøger men er samtidig en utrolig vigtig bog for voksne, det er et eventyr, et sørgeligt og seriøst et af slagsen men også livsbekræftende og lindrende – godt til at forstå verdens gåder igennem, godt til at lindre ensomhed, godt til at genfortrylle din verden.

Astrid Lindgrens forunderlige univers
Her skal vi på en tur ind i Astrid Lindgrens populære universer, der taler til alle aldre. Vi skal se på forfatterens liv, på nogle af hendes mest populære figurer, undersøge hvordan hun fik inspirationen til at skabe dem, og hvad budskabet var med dem. Hvordan kan det være Astrid Lindgren holder sig så evigt ung og populær?

117 ting om Aarhus – fra 1900 til 2017
Dette er historien om Aarhus’ kulturliv, kulturpersonligheder og visioner i 117 år. Om byens branding og om, hvordan en stærk århusiansk selvbevidsthed opstår op igennem 1900-tallet – og frem til nu. Der fokuseres bl.a. på plakater som vigtigt fortællemiddel og samtidskunst med farverig tidskolorit. Aarhus var i begyndelsen af 1900-tallet frontløber inden for teater og stumfilm, Landsudstillingen 1909 slog byen fast som Jyllands hovedstad, i 20’erne indlægges ”overtossen” og kunstneren Ovartaci ude i Risskov og skaber verdenskunst, og i 30’erne kom det store aarhusianske turismefremstød, hvor smilets by blev lanceret. Historien fortæller også om anden verdenskrigs aftryk på byen, Svend Aage Madsen der bliver byens forfatter og skabelsen af Aarhus Festuge. Og vi ender selvfølgelig oppe i nutiden – med Danish for Progress, Aros og Dokk 1. Vi kommer på rejse i byens historie og arkitektur og i kulturens landskab og ser på byens selvforståelse indefra – og hvordan Aarhus forstås udefra.

Randers i litteraturen
På litterær lystrejse i Randers og omegn. Rejsen begynder med ét af Danmarks populæreste forfatterskaber, og den forfatter der for første gang formåede at placere Jylland på det litterære landkort: St. St. Blicher, der første gang som 28-årig bosætter sig i Randers og så fra 1825 og resten af livet lever og arbejder i Spentrup sogn. Herefter skal vi forbi en markant digter, kvindesagsforkæmper og randrusianer Pauline Frederikke Worm. I dag meget glemt men hun levede og skrev ufatteligt betydningsfuldt. Så kommer vi til to forfattere fra slutningen af 1800-tallet, der var meget optagede af hinandens forfatterskaber: Jakob Knudsen, der blev valgmenighedspræst i Mellerup, hvor han bl.a. skrev salmen Se nu stiger solen, og Henrik Pontoppidan, nobelgiganten, der voksede op i Randers, byen der spiller en ikke ubetydelig rolle i hovedværket Lykke-Per. Endelig slutter vi af ved Karin Michaelis, forfatteren, kulturpersonligheden og aktivisten, der blev født og voksede op i byen. Hvilken rolle spiller Randers i disse forfatterskaber og for forfatterne, og hvordan kan man se på Randers som litteraturby?

Hvirvlerne på himlen, farven gul, mystikken og myterne. Mesteren Van Gogh, 1853-1890.
I dette foredrag skal det handle om en af de mest betydningsfulde kunstnere overhovedet i europæisk kunsthistorie. Den hollandske maler Vincent Van Gogh var uhyre produktiv, malede 900 malerier, solgte kun ét enkelt i sin levetid, men har haft kæmpe indflydelse på senere kunstretninger, f.eks. ekspressionisme og tidlig abstrakt kunst. Vi skal se på hans helt specielle motiver, farver og teknikker: Han er især blevet kendt for hvirvlerne på himlen, farven gul, landskabsmalerierne og selvportrætterne. Mange myter og meget mystik omgærder ham: omkring forholdet til maleren Paul Gauguin, hans kærlighedsliv, sindssygen, det afskårne øre, og hans død – var det selvmord, mord, en ulykke? Vi dykker ned i Van Goghs kunst, liv, myter og skæbne.

Ovartaci – overtossen fra Risskov
Historier om kunstneren Ovartaci fra det lukningstruede Museum Ovartaci, museet tilkoblet det psykiatrisk hospital Risskov og en gennemgang af hans kunst, området kunst og psykisk sygdom, kunst som selvbehandlingsproces og meget mere.

Frida Kahlo – en unik skæbne
Her sættes fokus på den mexicanske maler, hendes begivenhedsrige og barske liv, der bl.a. involverede en slem trafikulykke, et stormfuldt ægteskab med maleren Diego Rivera og en affære med kommunisten Lev Trotskij. Og selvfølgelig på den fantastiske kunst, der tager udgangspunkt i det personlige liv, med stærk (ofte surrealistisk) symbolik og brug af mexicansk kultur og diverse kvindetematikker.

Danmarks populæreste kunstner: Poul Anker Bech. Myte, tid og skæbne.
Vi kender Poul Anker Bechs drømmende motiver: Marken, skoven, stranden og nok frem for alt skyerne, den der helt genkendelige Poul Anker Bech-himmel. Et sted mellem realisme og surrealisme finder vi trivielle hverdagsgenstande sat ind i gådefuld natur, evighed og forgængelighed flettes sammen, humor og alvor. Poul Anker Bech udgik fra den vendsysselske muld, og skulle sidenhen komme til at betage publikum i en sådan grad, at han nogle år før sin død blev udpeget som Danmarks populæreste kunstner. Udtrykker billederne noget særligt dansk? Noget særligt nordisk? Vi ser bl.a. på inspiration fra romantikken, men også fra store kunstnere som Hammershøi og Ring. Endelig skal han også ses i relation til den skønne litteratur, primært Johannes V. Jensen.

Skandaler i kunsten – fra før til nu
Vi skal på en rejse i kunstens skandaler, og se på alt lige fra kunst der ufrivilligt kom til at skabe skandale, til kunst der rigtig gerne vil provokere og sende et budskab. Hvad er kunstens mening med at provokere? Hvad provokerede førhen, hvad provokerer nu? Skal kunsten provokere for at berøre os? Kan kunsten overhovedet provokere mere, eller har vi set alt? Ville det mest provokerende i kunsten lige nu faktisk være et smukt maleri med solnedgang?

De syv dødssynder – dengang og nu. En kulturhistorisk, filosofisk, kunstnerisk og litterær rejse ind i dødssynderne
Tanken om de syv dødssynder opstod inden for en religiøs kontekst – hvor den også først manifesterede sig i kunst og litteratur – f.eks. hos Bosch og Dante. Siden har den fortsat spillet en stor kulturhistorisk rolle, helt op til i dag, hvor de syv dødssynder fortsat har en stor fascinationskraft og griber os. Men har ordet synd overhovedet noget at skulle have sagt i det moderne menneskes tilværelse? Og er endda nogle af synderne blevet til dyder i vores moderne samfund? Er synderne blot i bund og grund menneskelige grundvilkår, som vi ovenikøbet kan lære noget af? Med eksempler fra litteratur og billedkunst – også meget humoristiske – ser vi nærmere på disse spørgsmål.

Grønland i litteraturen, kunsten og myterne
Grønland har ikke den samme skriftlige litterære tradition som de andre nordiske lande. Til gengæld har man en stor mundtlig tradition at trække på, en levende myte- og sagntradition. Den store arktiske natur og de ekstreme livsbetingelser har inspireret til fantasifulde mundtlige fortællinger og flot kunst og det hele inspirerer stadig forfattere i dag. Op i det ny årtusinde dukkede Kim Leine op og indtog en ret tom plads i grønlandsk litteratur, og han tager både i sine selvbiografiske og i de historiske værker udgangspunkt i Grønland. Vi dykker ned i hans spritnye roman Rød mand-sort mand fra tidligere i år, der indeholder sorte præster og røde åndemanere og meget mere. Dernæst skal vi se på Niviaq Korneliussens debutroman HOMO sapienne fra 2014 der kredser om aktuelle grønlandske og alment universelle problemstillinger: primært køn og identitet.

Færøsk kunst og litteratur: Lune, poesi og magi
Hvad kendetegner færøsk litteratur og kunst? Det forsøger vi at finde svaret på, ved at bevæge os tilbage – først til en lang mundtlig fortælletradition, og så til opblomstringen af en moderne og stærk roman- og billedkunst op i 1900-tallet. Her dukker fætrene Jørgen-Frantz Jacobsen og William Heinesen op, med kolossalt populære værker som Barbara (1939) og De fortabte Spillemænd (1950). Og færøske kunstnere maler ydre og indre landskaber, som forfatterne med én fod i traditionen og én i det moderne liv på Færøerne. Endelig slutter vi af ved den moderne forfatter Jóanes Nielsen og hans legesyge Brahmadellerne – en nordatlantisk krønike (2012).

Islandsk litteratur: En introduktion til tre af Islands bedste nyere forfatterskaber
Island har en tung litterær arv; sagaerne og nationaldigteren Halldor Laxness, kan man ikke komme udenom. Og de tre forfattere vi skal beskæftige os med, indoptager da også samt fornyer denne tradition. Der er tale om forfatteren Sjón, hvor fokus vil ligge på den lille magiske perle Skygge-Baldur fra 2005. En skygge-baldur kan både referere til et vildt bæst i islandske sagn og til en blakket skyggefuld person, begge betegnelser passer til vores magiske hovedperson i denne naturlyriske fabel. Næste nedslag er Kristin Marja Baldursdottirs Karitas-bøger fra 2008, vi får her en stærk fortælling om kvindeskæbner i begyndelsen af 1900-tallet, barske livsvilkår, splittelser mellem pligt og kunst og meget mere. Vi slutter af ved den fantastiske Jón Kalman Stefánsson og hans spritnye slægtshistorie Nogenlunde på størrelse med Universet fra 2017, en eksistentiel historie der både fortæller en broget familiehistorie og beretter om Islands større historie. Vi ser på hvad der egentlig er specielt ved den helt særlige og meget populære islandske litteratur, hvad klinger særligt islandsk, og hvad driver disse forfattere?

Herman Bang – nuets mester og moderne selviscenesætter
Herman Bang ses ofte som knastør skolepligtlæsning. Det synes jeg er synd. Og helt forkert. Flere moderne og også nutidige forfattere er stærkt inspireret af Bangs forfatterskab og friskheden i det – fra Dan Turell til Helle Helle – og også hvad personligheden angår er han sært moderne, selvreflekterende og selviscenesættende. Han nød at vise sig frem og han led under den negative opmærksomhed og var en blanding af ekstrovert og introvert, der endte med at slide ham tidligt op. Bang var en nuets mester, der indskrev livets mylder og tidens strømninger i alt han skrev, og derudover var teater en kraftig bestanddel af og ingrediens i alt han foretog sig, ligesom man kan sige at livet som homoseksuel i det skjulte endte med at blive et livslangt skuespil.  

Drømmen om i går: Tove Ditlevsens liv og forfatterskab
Tove Ditlevsen er en af de mest læste og populære forfattere i det 20. århundrede. Hun tager genkendelige, eviggyldige temaer op og leverer dem til læseren i et tilgængeligt sprog, og derfor er hun 100 år efter sin fødsel, 2017, stadig lige aktuel og populær nu som dengang. Vi skal se nærmere på et forfatterskab, der rummer psykologiske portrætter af anonyme hverdagsmennesker, arbejderbørn og kvinder med tidstypiske og eviggyldige konflikter. Det handler meget om skrøbelige følelsestilstande: nederlag, angst og smerte men også om forelskelse og glæde. Vi følger forfatteren gennem et liv af forelskelser, karrieremæssige op- og nedture, ægteskaber, skilsmisser, misbrug, indlæggelser og selvmordsforsøg. Gennem solstrejf og mørke skyer, krydret med digtoplæsninger.

På rejse i middelalderen via Umberto Ecos Rosens navn fra 1980, en labyrintisk kriminalroman
Vi tager her fat i en sand klassiker, der både lærer os om den middelalderlige verden, historie, religion og omgangsformer og samtidig skaber klare paralleller til vores tid, tager aktuelle temaer op. Og så er den elementært spændende. Vi følger hovedpersonen William af Baskerville, der agerer lige dele detektiv og videnskabsmand idet han skal løse mysteriet om en række mord der begås, det ene efter det andet på et italiensk kloster og i det tågede klosterområde. Er motivet forbudt kærlighed, forbudt viden eller er mordene et tegn på at man nærmer sig de sidste dage, apokalypsen. Og hvem er morderen? Tag med på et mordmysterie i middelalderen.

Thit og Johannes V. Jensens stormfulde søskendeforhold
Den defekte dværgsøster og stivkrampefantomet. Den ene var succesfuld nobelprismodtager, den anden én af Danmarks mest læste og omtalte forfattere. Det eneste, de endte med at have til fælles var fælles ophav, stort talent og et kæmpe temperament. Ellers var der så sandelig meget andet, der adskilte dem: Den ene fritænker, den anden spiritist, den ene notorisk berygtet som mandschauvinist, den anden flammende feminist, den ene frisindet, den anden moralist. Udtalte den ene sig om en sag, kunne man være sikker på, den anden snart tog til genmæle, ofte i artikelsvar i åben offentlighed. Efter de i barndom og ungdom havde haft et utrolig nært og varmt forhold, slog det senere i berømmelsens tid over i had, rivalisering og utrolig offentlige fejder. Vi kommer omkring dette underholdende og mærkværdige søskendeforhold fra flere vinkler, og ser bl.a. på hvordan det også udfolder sig i forfatterskaberne.

Idioter, citroner, deformitet, røde pølser, hjernemasse og skumle præster: Michael Kviums groteske univers
Publikum er ikke altid helt enige om, hvilke ord der skal sættes på maleren Michael Kviums kunst, men et træk der alligevel går igen er en fascination af hans let genkendelige universer og figurer, der som regel handler om ærlighed og det at være menneske. På godt og ondt. Vi skal blandt andet se på hvad der har inspireret maleren, og hvilke temaer der er gennemgående. Symbolerne samt budskaberne er mangfoldige og sproget er grotesk, denne kombination giver et spændende univers at dykke ned i. Vi skal blandt andet se på hvad der har inspireret maleren, og hvilke temaer der er gennemgående.  

De brølende 20ere og den amerikanske drøm
En gennemgang af værket Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald – som giver os et pust af og bliver selve indbegrebet af den nye moderne verden med vildskab, jazz, penge og forfald – og 1920ernes verden med billeder og musik. I denne ultimative klassiske amerikanske roman skildres en verden, hvor individerne alle er fri til at vælge deres egen moralske skæbne. Det er en verden af brudte sociale forhold, og vi følger det letlevende umoralske under- og overklasseliv med druk og affærer. Omdrejningspunktet, den rige mr. Gatsby er mystisk, han er idealistisk og en drømmer, men er samtidig en kynisk svindler. Han er aldrig til at indfange. Han er en mytisk midas-figur, og kan siges at udgøre et billede på USA selv, som den bevæger sig ind i jazz-tiden. Foredraget dykker således ned i en bog og i den tid, bogen udspringer af.

På sporet af myten Karen Blixen
Hvordan flettede liv og fiktion sig sammen hos Karen Blixen, og hvordan skabte hun en myte ud af sig selv? Vi besvarer spørgsmålene ved at kigge på: Kay Christensens portræt af forfatteren som en verdensfjern fortællerske, Blixen som en hypermoderne selviscenesætter, brandingekspert og salgskvinde og Blixen som dæmonisk og mystisk marionetdukkefører, som hun er skildret i dokumentarfilmen Bag Blixens maske. Den fantastiske fortælling Drømmerne benyttes til at se på, hvordan Blixen skriver sig ind i fiktionen og leger med sin offentlige myte.

Wien malerne og femme fatale-temaet i kunst og litteratur 1900-1910
I 1900-tallets første 10-år er Wien et kulturcentrum uden lige – centrum for musik, malerkunst, litteratur og psykoanalyse, malere som Gustav Klimt og Egon Schiele indfanger tidsånden, hvor tendensen til at fremstille kvinden som femme fatale, farlig og dødbringende, er fremherskende. Vi ser også mod Paris, forfatteren Zola og de dekadente forfattere.

Knut Hamsun – ensomhed og oprør
Knut Hamsuns navn bliver traditionelt knyttet til to begreber – det ubevidste sjæleliv og nazismen. Hamsun var den første, der radikalt indkredsede en ny zone for kunsten, der netop skulle fokusere på det indre, det nervøse og indre sjæleliv. Det var naturligvis en skandale at en af Norges største digtere i socialismens æra samtidig var ærkereaktionær. Og lidt af et paradoks og en gåde at den store skildrer af det moderne menneske, modernisten Hamsun, vendte sig på den måde imod den moderne tid og blev reaktionær, blev nazist. Vi ser nærmere på gåden Hamsun.

Talende ræve, midtvejskriseramte mænd og magisk nordlys. Hvad kendetegner nordisk litteratur?

Nordic noir, særpræget natur, skæve eksistenser, selvbiografi, magi, vinterligt mørke og lyse sommernætter. Der er mange begreber, man kunne knytte til den nordiske litteratur som særligt “nordiske” kendetegn, men hvor meget er der sandhed i? Hvad har kendetegnet nordisk litteratur førhen, hvad kendetegner denne litteratur nu? Hvad forener, og hvad adskiller de nordiske forfattere? Disse spørgsmål skal vi prøve at nærme os et svar på, via forskellige litterære vinkler, krydret med et visuelt bagtæppe af nordisk billedkunst.

Marie Krøyer
Hvem var Marie Krøyer? Et svar er kvinde, maler, kone, mor i slutningen af 1800-tallet. Vi ser nærmere på, hvad det indebar. Med udgangspunkt i Tonni Arnolds biografi: Balladen om Marie og Bille Augusts film taler vi om Krøyers liv og karriere, hendes vilkår og muligheder som kvindelig kunstner. Vi ser også på, hvorledes kvinder fremstilles i kunsten på det her tidspunkt.