Jeg har afholdt over 800 foredrag og kan tilbyde følgende.
Ud over de 30 temaer, du kan se her, tager jeg også imod relevante bestillinger af foredrag med andre vinkler.
Ovartaci – overtossen fra Risskov
Louis Marcussen (1894-1985), som kaldte sig Ovartaci, tilbragte i alt 56 år af sit liv som psykiatrisk patient, og undervejs skabte han banebrydende kunst – en kunst som først inden for de seneste fem år rigtigt er ved at blive opdaget. Han mente, at der ligesom, der fandtes overlæger på hospitalet, også burde være en overtosse, og det var ham! Han har en opsigtsvækkende skæbnefortælling, der blandt andet favner en rejse på 6 år til Argentina som ung (hvor han befandt sig blandt oprindelige folk i junglen), mentale rejser tilbage til tidligere liv i Ægypten, Kina og Indien og et kønsskifte. Altsammen kan man se nøje afspejlet i kunsten. Han udfoldede sig i mange forskellige kunstudtryk og var tillige interesseret i filosofi og religion og var buddhist.
Ovartaci var repræsenteret på Venedig Biennalens hovedudstilling 2022, og kunstneren kan ses i helt nye spændende rammer, på Museum Ovartaci, genåbnet på Olof Palmes Allé, Aarhus, foråret 2023. Kunstneren er mere aktuel end nogensinde! Kom og høre farverige fortællinger om denne særlige personlighed, krydret med et bagtæppe af udvalgte Ovartaci-værker.
Anne Valbjørn Odgaard har, oktober 2024, udgivet et stort værk om kunstnerens liv og værker: Ovartaci. Vild, visionær, verdenskunstner.
Læs japansk: Haruki Murakami: Byen og dens usikre mur, 2023.
Ved verdens ende ligger byen med de usikre mure, som man kun kan komme ind i, hvis man efterlader sin skygge udenfor. Byen har et mystisk bibliotek og rummer en smuk, mystisk ung kvinde, som den navnløse jegfortæller siden, da han bryder ud af byen og lever videre i Tokyo, kommer til at drømme om og længes efter. Dette er selvfølgelig – med en murakamisk selvfølgelighed – en bog hvor virkeligheden begynder at slå sprækker og en bog som tydeligt lægger sig i forlængelse af den magisk realistiske japanske forfatters tidligere bestseller-værker Trækopfuglens krønike, Kafka på stranden og 1Q84.
Livets mening – ifølge litteraturen. Set gennem 5 store klassikere.
Hvor finder vi meningen med livet, og hvad består den i? Det er et ældgammelt spørgsmål, og svaret vil være forskelligt til forskellige tider og i forskellige kulturer. Er et godt liv egentlig noget, der er op til os selv? Eller er det bestemt af skæbnen, eller måske af guddommelige magter? Giver det mest mening at gå efter den individuelle lykke, eller bør vi altid stræbe efter at gøre godt for vores næste? Skønlitteraturen er et rigtig godt sted at kigge hen, når vi prøver at finde forskellige bud på svar på de her eksistentielle spørgsmål. De 5 klassikere, der her er udvalgt, sætter tanker og følelser i gang, efterlader kraftige indtryk og aftryk – på tværs af tider. Men fortæller os selvfølgelig også noget om deres egen tid. Vel mødt til en meningsfuld rejse i bøgernes rige.
Danske dronninger i dansk litteratur. Thyra Danebod og Margrete 1.
Hendes Majestæt Dronning Margrethe II abdicerede tidligt på året 2024, og Danmark har langt tilbage en stolt tradition for stærke og dygtige dronninger. I dag skal vi møde to af de allerstørste – og møde dem i litteraturen. Thit Jensen, som skrev mange historiske romaner, skrev i 1954, 78 år gammel, sin sidste i rækken: Den sidste valkyrie, om vikingetidens Thyra Danebod. I Jensens farverige gengivelse er der drama, humor, overdrivelser og myter på spil, og man er virkelig godt underholdt. Mens Anne Lise Marstrand-Jørgensen 66 år senere, i 2020 tager middelalderdronningen Margrete 1 under kærlig behandling, med en helt anden tilgang. Researchmæssig grundighed, en troværdig realisme – men også overtro og magi, samt stærke psykologiske portrætter. Hvordan træder Thyra Danebod og Margrethe 1. frem set gennem forfatterblikket? Og hvordan går to meget forskellige forfattere, på to meget forskellige tidspunkter i danmarkshistorien, til dronningeportrættet? Tag med på en tur tilbage i vores fælles historie.
Kun med hjertet ser man godt. Antoine de Saint-Exupérys Den lille prins
Tag med den lille prins, som er landet på jorden for at finde en ven, på rejse rundt i universet i en fortælling om alt det, der er vigtigt: livet, døden, kærligheden, omsorgen for det nære. Den lille prins er en af verdens mest læste børnebøger men er samtidig en utrolig vigtig bog for voksne, det er et eventyr, et sørgeligt og seriøst et af slagsen men også livsbekræftende og lindrende – godt til at forstå verdens gåder igennem, godt til at lindre ensomhed, godt til at genfortrylle din verden.
Astrid Lindgrens forunderlige univers
Her skal vi på en tur ind i Astrid Lindgrens populære universer, der taler til alle aldre. Vi skal se på forfatterens liv, på nogle af hendes mest populære figurer, undersøge hvordan hun fik inspirationen til at skabe dem, og hvad budskabet var med dem. Hvordan kan det være Astrid Lindgren holder sig så evigt ung og populær?
H.C. Andersens store Jyllandsrejse 1859.
At rejse er at leve – det ved vi godt var et mantra for H.C. Andersen. Hans første egentlige rejse var en lille Jyllandsrejse i 1830, mens den helt store Jyllandsrejse sker i 1859. Da eventyrdigteren som bekendt var flittig dagbogsskriver, kan vi følge ham ret nøjagtigt. Han var i Aarhus, han var i Silkeborg, på Nørre Vosborg, ved Vesterhavet, på Børglum kloster, i Skagen, Ålborg og Randers. Og på turen fra Randers til Bjerringbro forfatter han Jyllands nationalsang: Jylland mellem tvende have. Hvor han giver indtryk fra rejsen, samt priser Jylland og de forandringer der er ved at ske. Hvilken litteratur udsprang ellers af den store Jyllandsrejse? Vi skal på en rejse med Andersen rundt i Jylland midt i 1800-tallet: Et tidsbillede vil blive tegnet, krydret med forfatterens sjove fortællinger, spændende betragtninger og kuriøse anekdoter samt billeder fra tiden, der danner bagtæppe.
Randers i litteraturen
På litterær lystrejse i Randers og omegn. Rejsen begynder med ét af Danmarks populæreste forfatterskaber, og den forfatter der for første gang formåede at placere Jylland på det litterære landkort: St. St. Blicher, der første gang som 28-årig bosætter sig i Randers og så fra 1825 og resten af livet lever og arbejder i Spentrup sogn. Herefter skal vi forbi en markant digter, kvindesagsforkæmper og randrusianer Pauline Frederikke Worm. I dag meget glemt men hun levede og skrev ufatteligt betydningsfuldt. Så kommer vi til to forfattere fra slutningen af 1800-tallet, der var meget optagede af hinandens forfatterskaber: Jakob Knudsen, der blev valgmenighedspræst i Mellerup, hvor han bl.a. skrev salmen Se nu stiger solen, og Henrik Pontoppidan, nobelgiganten, der voksede op i Randers, byen der spiller en ikke ubetydelig rolle i hovedværket Lykke-Per. Endelig slutter vi af ved Karin Michaelis, forfatteren, kulturpersonligheden og aktivisten, der blev født og voksede op i byen. Hvilken rolle spiller Randers i disse forfatterskaber og for forfatterne, og hvordan kan man se på Randers som litteraturby?
Tre litterære værker du bør kende.
Verden er beriget med litterære mesterværker; klassikere, nyere læseperler – og alt derimellem. Det er umuligt at nå omkring dem alle, så hvilke værker skal man give sig i kast med? Her giver litteraturhistoriker og forfatter Anne Valbjørn Odgaard sit bud på tre værker, du bør kende. Vi skal til tre forskellige lande og besøge tre meget forskellige litterære universer. Kom og hør hvilke tre bøger, hun vil anbefale til hele årets gode læsestunder.
Vel mødt.
Nyere åndelig litteratur: Jon Fosse: Hvidhed og Carl Frode Tiller: Flugt.
En mand sidder fra begyndelse af bogen Hvidhed fast i en bil og går da ind i en skov. Her finder han en hvidhed, mørket rummer en mystisk hvidhed – er det et intet eller et alt? Den lille bog her er eksperimenterende moderne norsk prosa fra nobelprisvinderen i litteratur 2023, her hvor vi nærmer os grænsen mellem liv og død. Det gør vi også i Tillers gribende roman Flugt. Som også er et metafysisk eksperiment, kan man sige, hvor to forældre prøver at finde mening i livet igen, efter de har mistet deres 12-årige søn. Som der står i bogen: Engle (siger man) ved ofte ikke, hvorvidt de vandrer blandt levende eller døde.
Exofiktion – historie møder fiktion. Danske kunstnere i skønlitterære gevandter.
Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i paradis, 2021 & Hanne-Vibeke Holst: Kriger uden maske, 2022.
Bliv klædt på til at træde ind i tidens hotte litterære genre: exofiktion. Hvor historiske personer træder ind i fiktive rum og vi møder dem på helt nye måder. Her skal vi møde to store danske kunstnere: Kristian Zahrtmann og Sonja Ferlov Mancoba. Hvordan udfoldes mødet mellem de to meget forskellige sfærer: virkelighedens scene og så den skønlitterære opdigtning?
En stærk nordisk fortælling: Kerstin Ekman: Ulvespring, 2021.
Den ældre Ulf har en lang karriere som forstkandidat og jagtleder bag sig, er nu pensioneret og bor med sin hustru i de svenske skove. Mødet med en ulv bliver skelsættende, han får et ændret natursyn, som på en måde bevæger sig væk fra det typisk vestlige. Det er ikke mennesket, der er den sande herre over naturen, og han indser naturens og dyrenes storhed i denne relevante og velskrevne roman om natur, bæredygtighed, alderdom og kærlighed.
Den magiske Knausgård: Karl Ove Knausgård: Morgenstjernen, 2020.
To af den store, kontroversielle norske forfatters seneste skønlitterære værker er Morgenstjernen og efterfølgeren Ulvene fra evighedens skov 2022. Vi dykker ned i førstnævnte der, efter forfatteren ellers var blevet godt og grundigt kendt for sin virkelighedslitteratur – primært de autofiktive Min Kamp bøger, introducerer noget nyt magisk og spændingsfyldt. Man følger ni forskellige jeg-fortællere, der til dels væves sammen på kryds og tværs, i mødet med et nyt, underligt himmellegeme, de kan betragte på himlen. Det sætter underlige hændelser i gang.
På rejse til Island; Jón Kalman Stefánsson: Dit fravær er mørke.
I en fremmed kirke i det nordvestlige Island vågner vores fortæller op uden hukommelse og må til at genfinde den rette fortælling om sit liv. De helt store følelser er på spil, som altid i Kalman Stefánssons forfatterskab; livet og døden og de helt store spørgsmål i livet, og vi har atter en tidsramme som spænder over hundrede år. Poesi blander sig med prosa i en fabulerende slægtshistorie.
Læs islandsk: Jón Kalman Stefánsson: Himmerige og helvede, 2007, Englenes sorg, 2009 og Menneskets hjerte 2011.
Vi skal på en tur ud i det barske og snefyldte islandske landskab med Jón Kalman Stefánssons betagende og lyriske romantrilogi. I centrum står den navnløse helt Drengen, som tidligt mister sin gode ven Baldur, fordi han kom til at være mere optaget af at læse et stykke smukt litteratur: Miltons Paradise Lost end at huske at klæde sig fornuftigt på, inden han skal ud til søs. Det bliver hans skæbne. Og sådan bliver det poetiske konstant spændt ud mod de barske naturelementer i disse fantastiske bøger.
Færøsk kunst og litteratur: Lune, poesi og magi
Hvad kendetegner færøsk litteratur og kunst? Det forsøger vi at finde svaret på, ved at bevæge os tilbage – først til en lang mundtlig fortælletradition, og så til opblomstringen af en moderne og stærk roman- og billedkunst op i 1900-tallet. Her dukker fætrene Jørgen-Frantz Jacobsen og William Heinesen op, med kolossalt populære værker som Barbara (1939) og De fortabte Spillemænd (1950). Og færøske kunstnere maler ydre og indre landskaber, som forfatterne med én fod i traditionen og én i det moderne liv på Færøerne. Endelig slutter vi af ved den moderne forfatter Jóanes Nielsen og hans legesyge Brahmadellerne – en nordatlantisk krønike (2012).
Herman Bang – nuets mester og moderne selviscenesætter
Herman Bang ses ofte som knastør skolepligtlæsning. Det synes jeg er synd. Og helt forkert. Flere moderne og også nutidige forfattere er stærkt inspireret af Bangs forfatterskab og friskheden i det – fra Dan Turell til Helle Helle – og også hvad personligheden angår er han sært moderne, selvreflekterende og selviscenesættende. Han nød at vise sig frem og han led under den negative opmærksomhed og var en blanding af ekstrovert og introvert, der endte med at slide ham tidligt op. Bang var en nuets mester, der indskrev livets mylder og tidens strømninger i alt han skrev, og derudover var teater en kraftig bestanddel af og ingrediens i alt han foretog sig, ligesom man kan sige at livet som homoseksuel i det skjulte endte med at blive et livslangt skuespil.
Drømmen om i går: Tove Ditlevsens liv og forfatterskab
Tove Ditlevsen er en af de mest læste og populære forfattere i det 20. århundrede. Hun tager genkendelige, eviggyldige temaer op og leverer dem til læseren i et tilgængeligt sprog, og derfor er hun 100 år efter sin fødsel, 2017, stadig lige aktuel og populær nu som dengang. Vi skal se nærmere på et forfatterskab, der rummer psykologiske portrætter af anonyme hverdagsmennesker, arbejderbørn og kvinder med tidstypiske og eviggyldige konflikter. Det handler meget om skrøbelige følelsestilstande: nederlag, angst og smerte men også om forelskelse og glæde. Vi følger forfatteren gennem et liv af forelskelser, karrieremæssige op- og nedture, ægteskaber, skilsmisser, misbrug, indlæggelser og selvmordsforsøg. Gennem solstrejf og mørke skyer, krydret med digtoplæsninger.
Lykkejægeren Per – Ørneflugt og sjælekamp i en brydningstid. Henrik Pontoppidans Lykke-Per, 1898-1904.
Det skal handle om en af Danmarks største og mest elskede klassikere overhovedet. Her males der på det helt store lærred, vi møder at bredt spektrum af tidens mennesker og færdes i forskellige miljøer: lige fra Københavns moderne storbyvrimmel til rolig dansk hygge på landet og sjælekampe på en øde bjergside i Alperne. Vi er ved århundredskiftet 1800-1900, en brydningstid hvor mange kampe udkæmpes: i samfundet og i mennesket. Og Per er et moderne splittet menneske der prøver at bryde fri fra barndomshjemmets snævre, kristne, mørke ramme og nå over på tilværelsens solskinsside og finde svaret på spørgsmålet: Hvad er et menneske? Er Per en muldvarpemand, der ikke tåler lyset, eller er han formet af den stærke muldjordskraft og kan bryde igennem og sejre?
På rejse i Kina med forfatteren Yu Huas fortryllende bøger
’Denne bog er en folkevise, hvis puls skabes af erindringen’, sådan skriver Yu Hua i forordet til bogen Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod, en lettilgængelig, absurd og humoristisk fortælling, der fører os godt ind i forfatterens univers. Hovedpersonen Xu Sanguan tjener sine ’svedpenge’ på en silkefabrik i den lille by hvor han bor, men samtidig begynder han at tjene ’blodpenge’ ved at sælge blod på hospitalet. Et bijob der kommer til at få enorm symbolsk betydning og fortælle en meget større historie. Vi kommer helt ind i familiens intime rum og samtidig begynder samfundets politiske spændinger at rykke ind. Som i folkevisen dykkes der ned i nogle dybereliggende menneskelige lag, samtidig med at Yu Hua gransker det omkringliggende samfund og Kinas historie. Foredraget vil blive krydret med et bagtæppe af kinesisk kunst.
Læs kinesisk: An Yu: Efterklang
Den unge forfatter An Yu blander realisme og surrealisme i denne her gådefulde fortælling om pianisten Song Yan, som er gift med en ældre bilforhandler og bor sammen med en noget besværlig svigermor. Hun opgiver sin kunstnerdrøm som pianist og drømmer om børn, men vejen dertil bliver ikke nødvendigvis nem. En dag modtager hun en mystisk kasse med forskellige svampe og herefter begynder en rejse mod et – måske -nyt liv. I en fascinerende bog der er farvet af musik, sanselighed og eksistentielle overvejelser.
Frida Kahlo – en unik skæbne
Her sættes fokus på den mexicanske maler, hendes begivenhedsrige og barske liv, der bl.a. involverede en slem trafikulykke, et stormfuldt ægteskab med maleren Diego Rivera og en affære med kommunisten Lev Trotskij. Og selvfølgelig på den fantastiske kunst, der tager udgangspunkt i det personlige liv, med stærk (ofte surrealistisk) symbolik og brug af mexicansk kultur og diverse kvindetematikker.
P.S. Krøyer og Christian Krohg
Vi tager fat i nordens to kunstgiganter, jævnaldrende er de, kom i Skagenskredsen og blev leverandører af en ny skarp realisme i kunsten: P.S. Krøyer og Christian Krohg. Krøyer er jo én af de allermest berømte og omtalte kunstnere i Danmark. Vi kigger her lidt ind bag myterne, ser på hvad Krøyer ville med sin kunst, og hvordan han indplacerer sig i Det moderne gennembrud. Ligeså Christian Krohg, som var én af de stærkeste kunstneriske kræfter i Norge, læremester for Edvard Munch og brød igennem med en ny form for brutal realisme. Krohg som var én af Kristiania-bohemerne og en af de førende kræfter i Skagenskolonien var både kunstnerisk nyskabende og havde et radikalt engagement i sin samtid. Hvad var de to herrers forhold til hinanden, og hvordan er de blevet de legender, de er?
Wanderlust – Når først man begynder at gå, ved man aldrig, hvor man ender.
Kunsten at vandre som kilde til velvære og viden.
Det at vandre og gå har igennem tiden haft stor betydning for mennesket, og for vores kultur, litteraturen og kunsten. Hvordan er det at vandre forbundet med at skrive? At skabe? Gøre sig nye tanker? Søren Kierkegaard er én af de store tænkere, der har hyldet det at gå; hvordan det skaber nyt, og kan hjælpe mennesket med at blive sig selv.
Nordmanden Tomas Espedal er en anden, i bogen Gå fra 2007, som vi vil dykke ned i. Når man går, kan man vokse, og møde sin indre natur såvel som den ydre, at vandre er at ”flytte sig” – i flere betydninger.
Bliv klogere på, hvorfor det er godt at vandre samt hvorfor og hvordan nogle af de store forfattere, kunstnere og tænkere har hyldet vandringen i flere århundreder. Det handler om at sætte farten ned, trække vejret, lære at se vores omgivelser igen. Det handler ikke om at komme hurtigst muligt fra A til B, men om rejsen i sig selv, ud ad den åbne vej, på to langsomme fødder. Som Espedal skriver: Et åbent liv, det ligger lige foran mig, det er bare at gå ud ad døren.
Tag med på denne rejse gennem vandringens mentale og kulturelle historie, fra romantikerne til vores nutid med genfunden wanderlust.
Et festmåltid i litteraturens og kunstens verden
Vi skal se på hvordan forskellige skildringer af mad har været på spil i litteratur- og kunsthistorien gennem tiden. Hvad har man brugt de forskellige repræsentationer af mad til, til forskellige tider? Nogle beskrivelser er blevet legendariske, nogle har inspireret til madklubber, atter andre kan give kvalme. Vi kigger på det hele. Fokus vil blive lagt på Karen Blixens Babettes Gæstebud og Laura Esquivels Hjerter i chili, samt filmen Smagen af sult fra 2021.
En medicinsk historie udtrykt igennem kunsten og litteraturen
Læger, patienter, sygdomme og medicin har til alle tider været et stort og betydningsfuldt emne i skønlitteratur og billedkunst. Dette foredrag dykker ned i hvordan og hvorfor. Hvad har lægens rolle været igennem tiden? Hvordan kan man aflæse en medicinsk historie igennem de skønne kunstarter, fra før til nu? Hvad har sygdomme været brugt som symbol for? Og kan medicin som fag overhovedet bruge kunst og litteratur til noget?
Menneskeudstilling, familiehemmeligheder og kærlighed på trods: Jesper Wung-Sungs En anden gren. At mennesket i 1800-tallet var attraktioner man kunne udstille i landsbyer eller i bure som del af tidens underholdningsindustri, er for os i dag svært at forestille sig. Det var alt fra afrikanere til dværge, kæmper, fede damer, folk med sygdomme og aboriginal australiere. Dette fænomen med menneskeudstilling ser vi nærmere på i dette foredrag, samtidig med vi dykker ned i Jesper Wung-Sungs laurbærhædrede En anden gren fra 2017, der beretter om den kinesiske menneskeudstilling i Tivoli, som hans egen oldefar blev udsat for, og om oldeforældrenes kærlighed, som de måtte betale en høj pris for. Problematikken er aktuel – også i forhold til hvordan vi i dag ser på folk med anden etnisk oprindelse.
På rejse i middelalderen via Umberto Ecos Rosens navn fra 1980, en labyrintisk kriminalroman
Vi tager her fat i en sand klassiker, der både lærer os om den middelalderlige verden, historie, religion og omgangsformer og samtidig skaber klare paralleller til vores tid, tager aktuelle temaer op. Og så er den elementært spændende. Vi følger hovedpersonen William af Baskerville, der agerer lige dele detektiv og videnskabsmand idet han skal løse mysteriet om en række mord der begås, det ene efter det andet på et italiensk kloster og i det tågede klosterområde. Er motivet forbudt kærlighed, forbudt viden eller er mordene et tegn på at man nærmer sig de sidste dage, apokalypsen. Og hvem er morderen? Tag med på et mordmysterie i middelalderen.
Hemingways liv og skæbne. Det sene mesterværk Den gamle mand og havet
Den lille roman Den gamle mand og havet indtager en helt særlig plads i Ernest Hemingways forfatterskab. Den er helt enkel og kolossal dyb på én og samme gang. Den har et klart og dragende sprog og samtidig åbner den op for mere symbolske og eksistentielle dimensioner. Vi dykker ned i denne lille perle, der rummer portrættet af en ældre fisker, skildringen af hans venskab med en dreng, hans kamp for at få føde på bordet, men også komme overens med livets evige vilkår: at det skal ende. Bogen åbner også op for en gennemgang af Hemingways eget liv og skæbne.